AcuSit®– Billig akupunktur som alle har råd til

Book tid til AcuSit®

Hvem er jeg og hvad laver jeg

Jeg hedder Thomas Fyrst, D. Ac. og er RAB Registreret Master akupunktør. Jeg driver også akupunkturklinikken Thomas Fyrst Akupunktur, som er en almindelig akupunkturklinik, hvor jeg  tilbyder mere diskret og eksklusive akupunkturbehandlinger.

Min overordnede mission er at gøre akupunktur kendt som en behandlingsform der er effektiv, sikker og uden bivirkninger. 

Akupunkturens effektivitet kommer fra hyppige behandlinger. Det er meget sjældent at en akupunktør kan løse et problem fuldstændigt med én behandling. Det man oftest bliver anbefalet er behandlinger en til to gange om ugen eller et par gange om måneden, hvilket primært skyldes  omkostningerne. Hyppig behandling fører til hurtigere og større symptomlindring.

“Jeg ved at akupunktur virker! Akupunkturen har igennem mere end 3.000 år vist sit værd – selv med lidelser som ingen andre sundhedspersoner har kunne hjælpe med. Derfor bliver jeg ærgelig over at nogle patienter p.g.a økonomien vælger akupunkturen fra eller forkorter deres anbefalede behandling med det resultat at den ønskede effekt ikke nåes og derfor tænker… akupunktur virker ikke på mig. Derfor har jeg lavet AcuSit®”

Med AcuSit® ønsker jeg at række ud til flere mennesker ved at tilbyde akupunktur der er til at betale sig fra, således at økonomien ikke er en barriere for om man gennemfører de anbefalede behandlinger så kroppens iboende selvhelbredende kræfter kan gøre ens liv bedre!

Hvad er AcuSit®?

I AcuSit® modtager du din behandling i et lokale hvor der kan være plads til 2-3 andre personer, der også får behandling. Under behandlingen ligger du i en behagelig hvilestol, afskærmet på begge sider, i et roligt miljø.

Og bare rolig du behøver ikke at afklæde dig! 

Jeg bruger kun akupunkturpunkter på arme og ben, fra albuer og knæ ned og enkelte gange punkter i ansigtet. Du skal derfor kun fjerne dine sko, sokker og alt tøj, der dække disse områder.

Hvorfor få behandling i AcuSit®?

Hyppig behandling fører til hurtigere og større symptomlindring. 

Derfor tilbyder jeg lave priser, der tillader at du kan blive behandlet ofte og få den fuldstændige effekt af akupunkturens fantastiske egenskaber. 

Behandling i AcuSit®  har mange fordele:

  • FRIHED – Du har mulighed for at droppe ind i klinikkens åbningstid, når det passer dig (booking på nettet sikrer dig dog at du er sikker på at der er en ledig hvilestol på den bestilte tid).
  • HURTIGT – behandlingstiden varer 25-30 minutter. Første gang dog lidt kortere da jeg her også vil tage en kort samtale med dig under fire øjne.
  • ENKELT – Der er ingen grund til at afklæde dig helt – jeg skal blot have adgang til arme og ben, fra albuer og knæ ned og enkelte gange punkter i ansigtet. 
  • ROLIGT – i fælleslokalet er der en rolig afslappende musik. Mobiltelefoner er sat på lydløs. Du har et 25-30 minutters uforstyrret break for en ellers til tider stressende hverdag.
  • FLEKSIBELT – Bedre planlægningsmuligheder da du ikke skal afse flere timer eller du kan bare komme forbi når du lige får lyst i åbningstiden.
  • SOCIALT – gør det også lettere for veninder og familiemedlemmer at komme sammen (kontakt mig gerne hvis I er flere veninder der ønsker en hurtig hyggesund – og ønsker 25-30 min for jer selv)
  • BILLIGT – Da jeg kan se flere patienter ad gangen kan jeg sænke den enkelte patients pris

Forløb

Inden den første behandling gennemgås din personlige historie, hvad du fejler og hvad du får af medicin idag. Alle detaljer omkring din behandling og hvorledes din krop reagerer lige fra første gang og igennem alle opfølgningssessioner er vigtige. Din journal og foreslået behandlingsprotokol bliver noteret. Spørgsmål, feedback, bekymringer og nysgerrighed er naturligvis ALTID velkommen.

Ved første den behandling bliver du anvist en hvilestol. Ud fra vores aftale sætter jeg de nødvendige nåle som får lov at sidde og virke de næste 25 min. Nu har du 25 minutters ren afslapning hvor nåle blot gør deres arbejde. Efter de 25 min kommer jeg og tager dine nåle ud og du er nu klar til at tage dine sokker og sko på igen. Du betaler KUN kr. 150,00 for behandlingen. Og du kan nu allerede booke hvornår du vil have næste behandling eller vente til du kommer hjem – men husk – i starten er det vigtigere at du kommer ofte for at din krop kan få den nødvendige hjælp til at hele sig selv. Næste gang går du bare hen til en anvist stol, får isat nåle, slapper af og vupti – du er færdig

Forløbet starter forfra hvis du efter et stykke tid kommer med en ny lidelse der kræver en anden behandling.

Hvor meget vil det koste, og hvordan betaler du?

Jeg ved hvad akupunktur kan og derfor bør det være overkommeligt for alle! 

Formålet med den attraktive prisstruktur er motivere dig til at gennemgå den nødvendige behandling for at få et godt resultat. 

  • Første behandling med journalføring og samtale   kr. 150,00
  • Efterfølgende behandlinger og journalføring          kr. 150,00

Du kan betale med Dankort på hjemmesiden hvis du booker din tid. Du kan også betale med MobilePay eller kontanter efter din behandling.

Afbestilling

Hvis du afbestiller eller glemmer din aftale mindre end 24 timer før din behandling, er der et gebyr på kr. 150,00. Jeg laver altid undtagelser for specielle eller uventede omstændigheder. Jeg kan naturligvis ikke opretholde lave driftsomkostninger uden en grundkompensation. Hvis du til gengæld giver mig besked i god tid kan jeg gøre tiden tilgængelig for en anden.

Hvad sker der i forbindelse med min behandling?

Fortæl mig hvis du har alvorlige smerter, har hudgener, feber, infektioner eller har ændret din medicin siden dit sidste besøg eller andet relevant.

Brug opbevaringskasserne til dine personlige ejendele – ved at holde dine sko, jakke, pung, nøgler og telefon væk fra stolene, risikerer jeg eller andre patienter ikke at træde på dem og derved beskadige dem. Efterlad ikke dine personlige ting i fællesområder eller i receptionen, jeg kan ikke være ansvarlige for tabte, stjålne eller fejlplacerede genstande.

Stil alle elektroniske enheder på fly/lydløs eller sluk dem. Ideelt set få dem væk fra din stol.

Udnyt tiden til fordybelse/afslapning. Hvis du skal tale, så tal så lavt du kan – i nogle tilfælde fører vores samtaler mere med sig end vi ved af og det kan forstyrre en anden person, der også er i behandling.

Sig til! 

Jeg vil gerne have at du oplever behandlingen så behageligt som muligt, så til mig, hvis du har det varmt, koldt, har brug for flere puder, tæpper, støjreduktion (bomuld i dine ører), vand eller hvis du skal afslutte din behandling på et bestemt tidspunkt. Det er din tid, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at du kan slappe af og hvile dig godt under din behandling.

Samarbejde

Hvis du ønsker henvisninger til andre behandlingsmuligheder, har jeg mange at dele! Har du nogle ressourcer du mener klinikken kan have gavn af så sig til – måske behandlinger kan byttes med dine evner og services. 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos AcuSit®.

De bedste hilsner
Thomas Fyrst, D. Ac.
RAB-Master akupunktør

×
Ring op
Booking